Lovgivningen "Take It Down!" i USA: En analyse af den nye lovgivning mod deepfakes og ikke-samtykkebaserede intime billeder.

En ny amerikansk lov, kaldet "TAKE IT DOWN Act", lover at tackle spredningen af ikke-konsenterede intime billeder, herunder de frygtindgydende deepfakes, frontalt. Selvom intentionen er prisværdig, er der allerede stemmer, der advarer om risikoen for ytringsfriheden.

Har du nogensinde rystet ved tanken om, at et billede af dig, dybt intimt og personligt, kunne ende med at blive vist for alles øjne på nettet uden din tilladelse? Det er denne plage, forstærket af den stigende kraft af kunstig intelligens, der kan skabe manipulationer, der er mere virkelighedstro end naturen selv, som USA nu vil bekæmpe med en ny lov med et tydeligt navn: "TAKE IT DOWN Act". Underskrevet den 19. maj 2025 af præsident Donald Trump, har denne lovgivning til formål at beskytte ofre, men den har også vakt stor bekymring i den lille verden af digitale friheder.

NCII og "digitale forfalskninger": Den udpegede fjende

I hjertet af denne lov finder vi viljen til at tackle "Non-Consensual Intimate Imagery" (NCII), som man kunne oversætte til "ikke-samtykkebaseret intim billedmateriale". Tænk på "revenge porn", disse intime billeder eller videoer, der deles som hævn efter et brud, men også på ethvert billede, der afslører en persons privatliv uden deres eksplicitte tilladelse. Det er lidt som om din mest hemmelige dagbog pludselig blev hængt op på det digitale torv.

Og så er der det nye digitale monster: "digitale forfalskninger", et udtryk, loven bruger til at beskrive de berømte deepfakes. Det er disse kunstige intelligens-genererede montager, så avancerede, at det næsten er umuligt at skelne mellem ægte og falsk. Forestil dig en video af en virkelig person, der vises i en intim situation, de aldrig har oplevet. Skræmmende, ikke? "TAKE IT DOWN Act" kriminaliserer derfor bevidst offentliggørelsen eller truslen om offentliggørelse af disse billeder, uanset om de er ægte eller fuldstændig fabrikeret af en AI.

Google har set lyset (og viser det til jer): Project Astra, den AI, der vil blive dine øjne

Censurens "klik-klak"? 48 timer til at fjerne alt

Hvordan fungerer det konkret? Loven indfører en "notice-and-takedown"-mekanisme, et system, hvor ofre kan rapportere ulovligt indhold til online platforme. Disse platforme - sociale medier, hjemmesider og endda visse beskedsystemer - har så 48 timer til at fjerne det rapporterede indhold og gøre "rimelige anstrengelser" for at forhindre, at identiske kopier dukker op igen. En meget kort frist, der får flere observatører til at rynke på næsen.

Organisationer, der kæmper for digitale frihedsrettigheder, såsom Electronic Frontier Foundation (EFF), frygter, at dette tidspres kan tvinge platforme til at overcensurere, hvor de foretrækker at fjerne indhold ved den mindste tvivl frem for at risikere sanktioner. De peger på lovens for brede definitioner, der kan feje legitimt indhold som satire, journalistik eller endda kunstværker væk. Det er lidt princippet "i tvivlstilfælde, lad være... med at lade det være online", der kan blive normen.

En forfatningsretlig debat i horisonten

Spørgsmålet om lovens forfatningsmæssighed er allerede på alles læber. Juridiske eksperter, blandt andet citeret af medier som Lawfare, stiller spørgsmålstegn ved tekstens overensstemmelse med det Første Tillæg til den amerikanske forfatning, som beskytter ytringsfriheden. Kritikere nævner en mangel på sikkerhedsforanstaltninger, svarende til dem, der findes i andre lovgivninger som DMCA (Digital Millennium Copyright Act), der regulerer ophavsret, og som er tiltænkt at forhindre misbrug.

Et teknisk punkt havde endda skabt tvivl: Ville definitionen af "ikke-samtykkebaseret visuel intim billedmateriale" bruges til fjernelsesproceduren også omfatte deepfakes? Efter analyse af de refererede lovtekster (især 18 U.S.C. 2256(5) og 15 U.S.C. 6851) viser det sig, at definitionen af "visuel afbildning" faktisk omfatter computer-genererede billeder. Puha, djævelen var ikke (helt) i detaljerne denne gang, men der skal stadig være opmærksomhed på den overordnede fortolkning.

Digital magi: Googles AI forvandler dig til en alsidig kunstner!

Webgiganternes paradoks

Bemærkelsesværdigt og i det mindste paradoksalt støtter mange tech-giganter denne lov. Navne som Meta (Facebook, Instagram), Google, Microsoft, TikTok og X (tidligere Twitter) er blandt tilhængerne, ifølge pressemeddelelser fra fx repræsentanten María Elvira Salazars kontor eller Senatets Handelsudvalg. Selv organisationen TechNet, der repræsenterer tech-virksomheders CEO'er, har klappet af loven og kaldt den et "kritisk skridt for at beskytte ofre". En støtte, der kan overraske, når loven pålægger dem nye begrænsninger og civile frihedsorganisationer advarer mod den.

Den tidligere førstedame, Melania Trump, har også aktivt støttet projektet og knyttet det til hendes initiativ "Be Best" for at beskytte børn online, som Det Hvide Hus har fremhævet. Dette har givet loven en betydelig politisk vægt, og den blev vedtaget med bred bipartisk enighed i Kongressen (enstemmighed i Senatet og et overvældende flertal på 409 stemmer mod 2 i Repræsentanternes Hus).

FTC i frontlinjen, men med hvilke midler?

Det er Federal Trade Commission (FTC), den amerikanske pendant til vores forbruger- og konkurrencemyndighed, der skal sikre, at platforme overholder deres nye fjernelsesforpligtelser. FTC's formand, Andrew Ferguson, har dog allerede advaret: For at håndhæve denne lov (og andre nye ansvarsområder) har FTC brug for en "hastig overhaling af sin infrastruktur" og betydelige yderligere ressourcer. En stor udfordring for en institution, hvis budget ikke kan strækkes uendeligt.

Organisationer som Center for Democracy & Technology (CDT) er også bekymrede for lovens indvirkning på end-to-end-krypterede beskedtjenester. Hvis disse tjenester skulle overvåge kommunikation for at overholde loven, kunne det betyde slutningen på brevhemmeligheden for mange, også for ofre, der bruger disse værktøjer til at kommunikere sikkert.

Googles IA Ultra-abonnement: Når kunstig intelligens beder om (meget) lommepenge

Så, skjold eller Damokles' sværd?

"TAKE IT DOWN Act" er utvivlsomt et stærkt svar på et smertefuldt og voksende problem. At give ofre en mere direkte og hurtig mulighed for at handle mod spredning af ikke-samtykkebaseret intimt indhold, inklusive disse skræmmende deepfakes, er en fremskridt, som mange hylder. RAINN, en vigtig organisation mod seksuel vold, har f.eks. kaldt det en sejr for overlevende.

Grænsen mellem nødvendig beskyttelse og misbrug af censur er dog ofte tynd. Kritikere påpeger, at helvede er brolagt med gode intentioner, og at uden robuste sikkerhedsforanstaltninger kunne denne lov blive et værktøj til at få dissidenter til at tie eller blot fjerne lovligt indhold af overdreven forsigtighed. De kommende måneder, og sandsynligvis de første retssager, vil vise, om Amerika har fundet den rigtige balance.

En ting er sikker: I kampen mod digitale overgreb tvinger hvert nyt lovgivningsværktøj os til kollektivt at overveje, hvilket samfund vi ønsker at bygge. Og nogle gange til at kontrollere, om kuren ikke er værre end sygdommen. Lad os håbe, at de nuttede killinger i det mindste er i sikkerhed!