I din hjerne skal ingen kunne høre dig tænke: hastværket med "neurorettigheder"

Teknologier, der kan forbinde sig med vores hjerne, er på vej med hastige skridt. Over for tech-giganternes appetit argumenterer forskere for skabelsen af nye beskyttelsesforanstaltninger for at sikre vores inderste tankers ukrænkelighed.

Hvad hvis din næste høretelefon kunne gætte dit humør, før du selv var klar over det? Endnu bedre: Hvad hvis den i stilhed kunne påvirke det? Dette perspektiv, der balancerer mellem science fiction-gadget og orwelliansk mareridt, er kernen i en stille revolution: neuroteknologien. Drevet af de hurtige fremskridt inden for kunstig intelligens lover disse nye teknologier mirakler, især inden for medicin. Men de åbner også en pandorasæske fyldt med etiske udfordringer.

For hvis en maskine kan læse vores tanker, hvem garanterer så, at vores hjerne-data forbliver private? Dette er netop emnet for en undersøgelse fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), som slår alarm om nødvendigheden af at beskytte det, vi kunne kalde vores "mentale privatliv".

Min hjerne, den nye guldgrube

Før vi panikerer, lad os tale om løfterne. Neuroteknologi omfatter alle de værktøjer, der kan interagere med vores nervesystem. Den mest kendte er hjerne-computer-grænsefladen (BCI, fra engelsk Brain-Computer Interface), som lader vores hjerne kommunikere direkte med en maskine. Ifølge EPFL's forskning er de medicinske anvendelser enorme: at genoprette motorik, kognitive evner eller kommunikation hos patienter, der har mistet disse funktioner. Et glædeligt perspektiv.

Men der er en bagside af denne glitrende medalje. De samme teknologier kunne give virksomheder eller ondsindede aktører adgang til vores mest intime data: vores tanker, minder og følelser. Det er her, Marcello Ienca, professor ved Technical University of Munich (TUM) og ekspert i neuroetik, der ledte projektet "Hybrid Minds" på EPFL mellem 2021 og 2024, kommer ind i billedet. For ham er konklusionen klar: "Neuronale data afslører vores mentale, kognitive og emotionelle tilstande og er direkte forbundet med vores essens som individer."

Kort sagt handler det ikke længere om simple personlige data som din adresse eller købsvaner. Det handler om det, der definerer "hvem vi er".

AI-musik: en milliard afspilninger, nul fans og en (ulovlig?) jackpot på 10 millioner dollars

"Neurorettigheder" – et skjold for tanken

I lyset af denne nye data-vilde-vesten er en idé spiret. Allerede i 2017 foreslog Marcello Ienca og hans kolleger fra ETH Zürich et nyt koncept: "neurorettigheder" (neurorights). Ideen? At betragte beskyttelsen af vores tanker og mentale processer som en grundlæggende menneskeret.

Det er lidt som at opdatere softwaren for vores grundlæggende rettigheder. Som forskeren påpeger, havde forfatterne af Den Universelle Menneskerettighedserklæring fra 1948 naturligvis ikke forudset, at en maskine en dag kunne afkode en stemmeintention direkte ved kilden. "Neurorettigheder" sigter derfor på at udvide de eksisterende beskyttelser eller skabe nye, der passer til denne forestående virkelighed.

Neuralink i søgelyset

Truslen er ikke så fjern. Elon Musks ambitioner med hans virksomhed Neuralink, som ønsker at implantere hjernechips i millioner af mennesker, også til ikke-medicinske formål, samler disse bekymringer. "At en enkelt virksomhed monopoliserer den menneskelige hjerne er det farligste for menneskeheden," advarer Marcello Ienca.

Lokal AI: Google udgiver stille og roligt en app, der sætter digitale hjerner i din smartphone

Men faren kommer ikke kun fra kirurgiske implantater. Den virkelige masse-adgang kunne være meget mere diskret. Ikke-invasive EEG-sensorer (som måler hjernens elektriske aktivitet) begynder allerede at blive integreret i hverdagsgenstande som høretelefoner eller fitness-armbånd. For virksomheder er dette en guldgrube. Som professor Ienca påpeger, "flere data betyder bedre trænede AI'er og mere kraftfulde forudsigelsesalgoritmer." Risikoen er dobbelt: overvågning af vores mentale privatliv og muligheden for manipulation af vores ønsker og beslutninger direkte ved kilden.

Kappeløbet er i gang. På den ene side en hastigt fremadskridende teknologisk innovation. På den anden side en juridisk og etisk refleksion, der forsøger at holde trit. For Marcello Ienca har Europa en rolle at spille ved at foreslå en "balance-strategi": ikke at bremse innovationen, men at regulere den gennem lovgivning for at undgå udskejelser og monopoler. En demokratisk ledelse for at sikre, at denne teknologi forbliver i menneskets tjeneste.

Nulklik-alarm: Hvordan Googles AI forvandler klik til luftkasteller

Mens tech-giganterne allerede ser vores hjerner som deres næste datamine, bliver det mere og mere presserende at definere spillereglerne.

Når alt kommer til alt, er den sidste grænse måske ikke rummet, men de få centimeter mellem vores ører.