AI på arbejde: Mange klik, få åbenbaringer (om lønnen)?

AI-drevne chatbots invaderer åbne kontorlandskaber, men deres effekt på vores lønninger og arbejdstimer er overraskende tæt på nul, afslører en dansk undersøgelse.

Så har din chef talt om at integrere ChatGPT eller en anden af disse nye virtuelle kolleger i din daglige rutine? Du er ikke alene! En ny undersøgelse fra Danmark, dette land, hvor man gerne tester nye digitale løsninger før andre, har undersøgt ankomsten af generative AI'er – disse kunstige intelligenser, der kan producere tekst, som de velkendte chatbots – i arbejdslivet. Og resultaterne, offentliggjort i et arbejdspapir fra University of Chicago og Københavns Universitet, er virkelig øjenåbnende. For selvom disse værktøjer bliver adopteret i lynfart, virker deres indvirkning på medarbejdernes lommebøger indtil videre... lad os sige, beskeden.

Min chef opmuntrer mig, min AI hjælper mig, men min bankmand er ligeglad?

Første observation: Danske virksomheder sparer ikke på midlerne for at få os til at elske chatbots. Ifølge en undersøgelse, der har spurgt 25.000 arbejdstagere i 11 erhverv, der er særligt udsat for disse værktøjer (fra revisorer til journalister og udviklere) i slutningen af 2023 og i 2024, opfordrer de fleste arbejdsgivere til deres brug. Endnu bedre, næsten 38% af virksomhederne implementerer deres egne interne AI-modeller, og 30% af medarbejderne har allerede fået en træning til at tæmme "dyret".

Disse indsatser er ikke forgæves: de øger tydeligt adoptionen af chatbots, reducerer uligheder i adgangen (f.eks. mindskes forskellen mellem mænd og kvinder i forhold til værktøjet, når virksomheden tilskynder til dets brug), forbedrer disse virtuelle assistenters nytte i hverdagen og skaber endda nye arbejdsopgaver for cirka 8,4% af de adspurgte arbejdstagere. AI er lidt som en ny schweizisk kniv: vi lærer at bruge den til nye ting, nogle gange endda opgaver, vi ikke havde forestillet os.

Mary Meekers AI: BOND-rapporten der ryster tech-verdenen (og vores overbevisninger)

Det store paradoks: Produktiviteten stiger, lønnen forbliver uændret

Det er her, undersøgelsen kommer med sin største overraskelse. På trods af alle disse investeringer og denne massive adoption, har forskerne estimeret økonomiske virkninger, der er "præcist nul". Med andre ord har AI-chatbots ikke haft nogen signifikant effekt på lønninger eller antallet af arbejdstimer i de undersøgte erhverv. Konfidensintervallerne i deres beregninger udelukker endda virkninger på mere end 1%. Et tal, der står i skarp kontrast til løfterne om en radikal transformation af arbejdsmarkedet.

Hvordan kan denne nærmest status quo forklares? Forfatterne fremhæver to hovedårsager:

Beskedne produktivitetsgevinster: I gennemsnit rapporterer brugere af chatbots en tidsbesparelse på cirka 2,8% af deres arbejdstimer. Det er fint, men langt fra de 15% til 50% gevinster, der er observeret i visse laboratorieeksperimenter (de såkaldte RCTs, eller randomiserede kontrollerede forsøg), der ofte citeres. Disse eksperimenter, forklarer forskerne, fokuserer ofte på opgaver, hvor AI især udmærker sig, eller afspejler ikke de reelle brugsvilkår i virksomheder, hvor "supplerende investeringer" (som arbejdsreorganisering) nogle gange mangler.

En begrænset gennemslagskraft på lønninger (hvad økonomer kalder "wage pass-through"): Selv når der spares tid, resulterer det kun i meget begrænset grad i lønstigninger. Kun 3 til 7% af de produktivitetsgevinster, som arbejdstagerne estimerer, ville afspejle sig i deres indkomst.

Undersøgelsen understreger, at virksomheders aktive politikker for at opmuntre og integrere AI kan forbedre både produktiviteten og denne gennemslagskraft på lønninger, men den samlede effekt er indtil videre minimal.

Manus AI: Slut med besværet ved at lave præsentationer, AI gør det for dig!

Nye opgaver opstår, men (endnu?) ikke rigdom

Et interessant aspekt er skabelsen af nye opgaver. AI's ankomst ændrer ikke kun det eksisterende, den skaber også nye behov: integration af AI i arbejdsgange, håndtering af etiske og compliance-relaterede spørgsmål i forbindelse med dens brug, eller brug af AI til indholdsproduktion og dataanalyse. Disse nye opgaver, der endda berører personer, der ikke direkte bruger værktøjerne, er mere almindelige i virksomheder, der aktivt tilskynder til AI. Dette stemmer overens med økonomiske teorier, der antyder, at automatisering, mens den forskyder visse job, også kan "genoprette" andre.

Google og deres Project Mariner: Vil morgendagens AI pakke vores kufferter (og handle ind) for os?

Så, AI – en revolution i langsom udvikling?

Konklusionerne fra denne omfattende danske undersøgelse kaster en kæp i hjulet på de til tider lidenskabelige diskussioner om den forestående transformation af arbejdet ved generativ AI. Selvom adoptionen er hurtig, og virksomheder investerer for at frigøre potentialet i disse teknologier, udebliver de konkrete økonomiske virkninger på arbejdstagere.

Forskerne udelukker ikke, at tingene kan ændre sig. Virksomheders investeringer, arbejdsreorganisering og opkomsten af nye opgaver kunne på sigt ændre billedet. Men indtil videre, som økonomen Robert Solow sagde om it-revolutionen i 80'erne: "Man ser computere overalt, undtagen i produktivitetsstatistikkerne." Historien synes at gentage sig, i hvert fald for nu.

En ting er sikker: Hvis din AI giver dig mere tid, så brug den på at tage endnu en kop kaffe. Når det kommer til lønstigninger, må vi måske vente lidt endnu... eller regne med en god gammeldags lønforhandling!