AI-musik: milliardhits uden fans, der ryster Spotify

En amerikansk producer er anklaget for at have tjent 10 millioner dollars ved at bruge hærder af robotter til at lytte i løkke til AI-genererede musikstykker. En sag, der afslører de store huller i musikstreaming.

Kan du forestille dig et jazzalbum, der stiger til tops på hitlisterne, samler millioner af afspilninger på Spotify og Apple Music, for derefter at forsvinde sporløst uden så meget som en enkelt fan-tweet? Det er lidt begyndelsen på filmen (eller rettere, retssagen), der ryster musikstreaming-verdenen. I centrum af stormen: en vis Mike Smith, anklaget af FBI for at have arrangeret et bedrageri, der kunne være direkte ud af en B-film, men med kunstig intelligens og meget, meget rigtige penge.

Det spøgelsesalbum og de første tvivl

Alt begynder i 2017. Mike Smith, en iværksætter med fremtrædende muskler og ejer af medicinske klinikker, slår sig sammen med Jonathan Hay, en musikalsk reklamemand med et mere afslappet look, for at skabe en jazzduo. Deres første album, Jazz, gør ikke stor succes. Men de lader sig ikke slå ud af det og udgiver en Deluxe-version i januar 2018. Og her kommer overraskelsen: albummet topper Billboard-hitlisten! Hay er i syvende himmel. Men glæden varer ikke længe. Ugen efter forsvinder albummet helt fra hitlisten. "Ingen falder til nul ugen efter," husker Hay forvirret.

Ved at gennemgå statistikkerne på Spotifys kunstnerdashboard opdager Hay, at lytterne synes at være koncentreret i fjerne egne som Vietnam. Endnu mere mærkeligt er, at distributørerne, de virksomheder der håndterer udbredelsen af musik for uafhængige kunstnere, begynder at markere Smith og Hays musik for streamingbedrageri og fjerner den fra platformene. Smith bagatelliserer det og nævner fejl med rettigheder til samples. Men ubehaget breder sig.

Lokal AI: Google udgiver stille og roligt en app, der sætter digitale hjerner i din smartphone

AI træder ind på scenen, og dollarserne følger med

Sagen tager en ny drejning, da FBI anholder Mike Smith i september sidste år. Anklagen? At have tjent over 10 millioner dollars i royalties mellem 2017 og 2024 ved at bruge hære af bots til at streame sange... genereret af kunstig intelligens. Ja, du læste rigtigt.

Ifølge den amerikanske anklageskrift ligger en samarbejdspartner bag, Alex Mitchell, CEO for en start-up ved navn Boomy, der specialiserer sig i at generere sange med AI. Kort sagt gør disse værktøjer det muligt at "skabe" musik ved at vælge eller tilpasse instruktioner for stilen og lyden af numrene. Lidt som at give en maskine nogle få instruktioner – "lav mig en jazzmelodi, der lyder sådan her, med en smule af hint" – og bum, så spytter den en melodi ud.

Smith skulle have modtaget "tusindvis af sange hver uge" fra denne virksomhed. Numre med poetiske navne som "Zygophyceae" eller "Zygopteraceae", tilskrevet spøgelseskunstnere med usandsynlige pseudonymer som "Calm Force" eller "Calorie Event". Derefter var tricket enkelt, men effektivt: Smith skulle have uploadet denne musik til streamingplatformene og ved hjælp af underleverandører oprettet tusindvis af falske konti. Ved hjælp af "små stykker kode" købt til lejligheden skulle han have beordret sin egen hær af bots (automatiserede computerprogrammer) til at afspille hans AI-genererede numre non-stop. Hver afspilning udløste royaltybetalinger. Et veloliet system til, hvis anklagerne bevises, at blive en mester i kunsten at skabe "AI-slop", denne algoritmiske grød der oversvømmer nettet.

PINMAP: Den AI, der lærer robotter ikke længere at fare ind i møblerne (gennemsigtig)

Er AI-"slop" den nye lydforurening?

For sagen om Mike Smith, selvom den er spektakulær, er langt fra enestående. Ifølge en undersøgelse fra 2021 fra Centre National de la Musique i Frankrig var cirka 1-3 % af alle streams falske. Start-up’en Beatdapp, der udvikler værktøjer til at opdage bedrageri, nævner endda tallet 10 %. Nogle af deres kunder skulle regelmæssigt rapportere mellem 17 og 25 % falske streams, i nogle tilfælde op til halvdelen! Morgan Hayduk, meddirektør for Beatdapp, kalder AI-sangsgeneratorer for "superchargers" til denne type adfærd. Deezer, den franske streamingplatform, estimerer, at 10 % af de sange, der uploades hver dag, er genereret af AI.

Det mest ironiske? At skabe en astronomisk mængde musik med AI og lægge det på en streamingtjeneste er teknisk set ikke ulovligt. Det kan være smagløst, en mangel på respekt for kunsten, men ikke nødvendigvis imod loven (medmindre AI’en er trænet på beskyttet musik uden tilladelse, hvilket er en anden debat). Problemet er bots og falske konti, som ofte er forbudt ifølge platformenes brugsbetingelser.

ZeroSearch: Alibabas AI, der lærer at søge uden Google – kunne det være en revolution?

Spotify forsvarer sig, systemet stilles spørgsmålstegn ved

I lyset af denne sag hævder Spotify, giganten i branchen, at deres program til at opdage bedrageri har virket og begrænset de royalties, Smith kunne generere fra deres platform, til omkring 60.000 dollars af de påståede 10 millioner. Andre platforme som Apple Music, YouTube Music eller Tidal har ikke ønsket at kommentere. Mens platformene og distributørerne rustrer sig med mere og mere avancerede detektionsteknologier i en slags "AI mod AI"-krig, peger nogle eksperter på, at det egentlige problem ligger i selve strukturen af royaltybetalinger fra streamingtjenester. Kun en total omstrukturering kunne, ifølge dem, bremse fænomenet.

Ironisk nok er Smith ikke set som en skurk i alle kredse. Goldy Locks, en tidligere klient hos Smith, fortæller, at nogle ser ham som en moderne Robin Hood, der udnytter et system, der allerede opfattes som udnyttende over for kunstnere. Grænsen mellem organisk og betalt publikum har altid været utydelig.

Sagen om Mike Smith, hvis han bliver fundet skyldig (han erklærer sig ikke skyldig og risikerer op til 60 års fængsel), er symptomatisk for en æra, hvor kunstig intelligens giver nye "gaver til svindlere", som WIRED-artiklen påpeger. Den belyser den forbløffende lethed, hvormed man i dag kan producere indhold i massevis og potentielt manipulere systemer designet til at belønne kreativitet. Mens efterforskningen fortsætter, rejser denne fantastiske historie et grundlæggende spørgsmål: hvordan sikrer vi, at de klik, der genererer indtægter, svarer til rigtige ører og en ægte kunstnerisk værdsættelse?

I bund og grund er det inden for (næsten) alles rækkevidde at klikke på nogle få knapper for at skabe en sang. At tjene en formue uden en eneste fan? Fra et perspektiv er det måske en forbrydelse. Fra et andet er det en ny form for kunst... digitalt håndværk. Fremtiden, og dommerne, vil vise os det. I mellemtiden, lyt godt efter – med det rigtige øre!